Før, en, ø mellem søfart og turisme.

 Tror du, at du kender Før? På vores guidede sightseeing (varighed1 time og 45 minutter må selv hårdnakkede "Før-specialister" indrømme, at man sagtens kan lære noget nyt, for spændende historie(r) har vi i overflod på Før. Var du fx klar over, at Oevenum har det ældste ungdomsbrandværn fra 1882 i hele Tyskland, eller at der indtil dags dato er blevet fanget 6 millioner ænder i de seks fuglekøjer på øen? At Vesterlandfør hørte til Danmark helt indtil 1864? Hvorfor bliver der talt 3 forskellige sprog på øen og hvorfor har de stråtækkede huse en gavl over døren? Ja, på Før kan man opleve mange spændende ting. Vores stedkendte, dansktalende guide kan fortælle mange spændende ting om historien på Før. Fx hvorfor købte Kong Christian d. 8. et hus i Wyk og kom her hver sommer 6 år i træk? Var det virkelig kun p.g.a. den sunde luft og p.g.a. kurbadet? Derudover stiger vi af bussen i Dunsum og kaster et blik over diget til Amrum og Sild. Vi besøger også en af de 3 historiske kirker fra det 13. årh. og kigger på de "talende gravsten", og vi kommer forbi et stakit af hvalribben i Nieblum. Indimellem fortæller vores guide nok en historie om den "Lykkelige Matthias", en kaptajn fra Før, som har fanget særdeles mange hvaler. 

Stormflodsmarkering på Føhr

"Den Lykkelige Matthias" gravsten